Søg
  • Ása

Gør det ondt at føde?

Oplevelsen af smerte under fødslen er en af de ting, der for alvor kan splitte os ad. Hvis du selv har haft oplevelsen af at mærke stor smerte, hvad betyder det så, hvis andre ikke oplevede, at det gjorde ondt? Gør det dig mere sart, eller dårligere til at håndtere smerte? Det korte svar er naturligvis nej.


Smerteoplevelsen er en kompleks og sammensat størrelse. Der er elementer som du selv øger indvirkning på, og så er der elementer, som er udenfor din kontrol. Der er noget du kan gøre her og nu, og så er der andre elementer, som det vil tage mere tid at komme i dybden med.


DEN TOTALE SMERTE Cicely Saunders, en engelsk sygeplejerske, har dannet termen "total pain", som dækker over i alt fire komponenter af den samlede oplevelse af smerte: fysisk, psykisk, social og spirituel smerte.


  • Fysisk smerte, er det vi mærker, som noget der gør ondt. Det kan være en ve, et bistik eller en krampe i låret.

  • Psykisk smerte, er de følelser vi har i forbindelse med situationen eller tidligere lignende situationer, og kan f.eks. være vrede, frygt, sorg eller en tidligere oplevelse af, at en fødsel har gjort ondt.

  • Social smerte kan være oplevelsen af tab af social status, frygt for ens familie og kære eller afhængigheden af andre. Det kan i fødselsøjeblikket vise sig som afmagt, hvis man f.eks. føler at man er afhængig af jordemoderens støtte, men at hun forsvinder fra lokalet.

  • Spirituel smerte kan være frygten for det ukendte, tab af mening, håbløshed, vrede på de højere magter og tab af tro, og kan komme til udtryk hvis vi mister modet under et langt fødselsforløb eller hvis vi selv eller baby er i fare.


Med andre ord kan smerteoplevelsen ikke reduceres til, hvor ondt noget gør fysisk. En fødsel hvor kvinden har manglet tryghed og opbakning vil sandsynligvis føles som mere smertefuld end en fødsel hvor kvinden har følt sig tryg og støttet.


Ved at kende smertens komponenter får vi flere tangenter at spille på i forhold til at forberede os på fødslen. Mange kvinder finder noget større end dem selv at forbinde sig til i fødselsøjeblikket, hvilket kan være en gud, søsterfælleskabet til alle kvinder der har født før dig eller en forståelse af fødslen som en personlig initiering af dig som mor. At have en sådan forståelse med sig kan i sig selv støtte dig i at udholde mere end du ellers ville i andre knap så meningsfulde situationer.


HVAD DU SELV KAN GØRE SOM FORBEREDELSE

Op til min egen fødsel var jeg opmærksom på at forberede mig på flere planer. Jeg granskede min tilgang til kontrol og smerte mentalt og følelsesmæssigt, og jeg sørgede for at finde de sætninger og mantraer, som gav mig ro og gåpåmod. På det spirituelle plan lod jeg mig guide intuitivt af skovens alfer, som har det med at tale til mig. Jeg følte også en dyb forståelse af 'smerten' som en nødvendighed for at møde min datter, og jeg visualiserede mig selv sig JA! til hvad end oplevelser, fødslen ville udsætte mig for. På det sociale plan lod jeg mig guide af mit kendskab til mig selv i forhold hvem der skulle være hvor i fødesituationen, og jeg mærkede, at det rareste for mig ville være at minimere et socialt pres ved at bede om, at mit eget space blev respekteret.


Spørg dig selv om følgende

  • Hvordan har du tendens til at reagere, når du føler dig presset eller utryg?

  • Hvad plejer at hjælpe dig i sådanne situationer?

Ud fra dine svar får du måske et praj om, hvilke af smertens komponenter, som du finder mest udfordrende og mest støttende. Du behøver ikke gøre noget ved det hele, men hvis du har et eller to områder, hvor du enten føler at du kan stå stærkere eller at du kan hente kæfter derfra, så er det bestemt værd at se nærmere på dem.


VISUALISERINGSØVELSE

I en visualiseringsøvelse er der ingen regler, så hvis der kommer andet til dig end det følgende, så gå med det. Det vigtigste er at du er forbundet med dig selv, f.eks. gennem din vejrtrækning, og at du visualiserer dine styrker og kompetencer, for det er dem vi gerne vil træne.


Her følger en visualiseringsøvelse. Hvis du laver den med dig selv, så start med at læse alle punkter igennem og når du har en fornemmelse af guidningen, så slip læsningen og gør det, der kommer til dig. Hvis du springer nogle punkter over eller tilføjer dine egne, så gør det ikke spor. Hvis du har en til at hjælpe dig, så kan du bede vedkommende om at læse visualiseringen højt. Bed vedkommende om at bruge en blid stemme, læse langsomt og om at holde gode pauser mellem hvert punkt.


  • Start med at sætte dig behageligt til rette. Du må også gerne ligge ned, men læg dig på en måde, så du ikke falder i søvn.

  • Herfra vil jeg invitere dig til at mærke din egen tyngde i kroppen. Mærk hvordan din krop slapper af, og hvordan den føles tungere og tungere mod underlaget.

  • Hvis det føles godt for dig, så må du gerne lukke øjnene.

  • Læg nu mærke til, hvordan du trækker vejret. Du skal ikke ændre på noget, du skal blot bemærke, at du trækker vejret ind og ud.

  • Vejrtrækningen er dit anker, og hvis du undervejs bliver berørt og får brug for at vende tilbage til dig selv, så fokuser blidt på dit åndedræt.

  • Hvis du får brug for det, kan du når som helst åbne øjnene og slippe visualiseringen.

  • Forestil dig nu, at du er et sted i din fødsel. Hvis du har planlagt at føde hjemme forestiller du dig det sted i dit hjem, hvor du tænker at føde. Hvis du skal føde på hospitalet, så prøv at forestille dig, hvordan der ser ud -det behøver ikke at være ligesom i virkeligheden. Brug din fantasi.

  • Forestil dig nu, at du har det rart. Du kan bruge dine sanser til at fornemme de ting, som gør dig glad og tryg. Måske er det en særlig duft, blide strøg, din yndlingsmusik eller synet af en, du elsker.

  • Du må gerne bruge lang tid på at aktivere dine sanser. Lyt til lyde, læg mærke til dufte, noter dig hvad du ser, og mærk temperaturen i rummet.

  • Det hele er styret af dig og din fantasi, og i visualiseringen går du blot med det, der føles rart, og det der kommer til dig. Det kan være der pludselig dukker noget uventet op. Det er helt okay, tillad dig at være med det og mærk hvordan det føles for dig.

  • Når du har en fornemmelse af at du selv er i føderummet, så se dig omkring og vær opmærksom på, hvem der er tilstede.

  • Måske er det en jordemoder, en læge eller en doula? Måske er det famile og venner eller andre du har kær? Måske er det dine guider eller andre energier, som du måske blot fornemmer?

  • Læg mærke til, hvordan de hver især støtter dig under din fødsel.

  • Læg mærke til, hvem der står hvor i rummet.

  • Læg mærke til, om de gør noget bestemt.

  • Bliv her, så længe du ønsker.

  • Når de er klar, så send en stille tak til dem som dukkede op for at støtte dig.

  • Når du er klar, så kom langsomt tilbage til dig selv ved at bevæge fingre og tæer, og langsomt blinke øjnene op.

Når du er kommet tilbage fra visualiseringen, så tag et stykke papir eller en notesbog og noter dine ønsker ned. Aftal på forhånd, hvis der er nogen tilstede sammen med dig, at du ikke skal snakkes til før end du har haft lejlighed til at skrive dine tanker ned. Hvis du har fået noget med dig fra visualiseringen, så brug det aktivt i din fødeplan. Hvad føltes godt for dig? Hvem var tilstede og hvordan støttede de dig?


Som du måske har bemærket, så fokuserer visualiseringen på det sociale aspekt. Med små justeringer kan du på samme måde afsøge andre aspekter af fødslen. Jeg vil dog lige tilføje her til sidst, at det er meget forskelligt hvordan det føles for os at visualisere. For mig er det som mit andet modersmål, men jeg har mødt flere, for hvem sådanne øvelser ikke giver mening. Hvis det er dig, så er det helt okay, så ved du det. Uanset, så hører jeg meget gerne om dine oplevelser i kommentarfeltet herunder.


Held og lykke og må du være tryg og glad.


Kærligst

Ása










4 visninger0 kommentarer